Skip to main content

Trekanten ramt af vandskade (opdateret)

angry-cloud

Trekanten blev som mange mange andre ramt af vandskade under skybrudet den 2. juli. Det betyder at gangen, udstyrsrummet, værkstedet og styrkerummet har stået under en hel del vand. Heldigvis var Ferenc og Filip Kiil og mange andre til stede under skybrudet og fik derfor reddet folks udstyr fra at blive vådt. Så alle jakker, tasker og sko er der ikke sket noget med. Stor tak til alle for deres hårde arbejde i klubben under de hektiske timer lørdag den 2. juli.

En anden heldig ting er at fægtesalen, klubrummet og kontoret gik helt fri fra vandskade. Så alt fægtetræning i sommeren fortsætter som planlagt. Men i en periode vil det ikke være muligt at styrketræne, da især gulvet i styrkrummet er temmelig hårdt ramt.

Tæppet i gangen blev fjernet kort efter regen da det ikke stod til at redde. Nu er tæppet i styrketræningsrummet også fjernet og alle masikiner rykket ind i mødelokalet ved siden af. Der er placeret en affugter i klubben, som arbejder i døgndrift med at tørlægge vores vandramte områder. Så snart der er helt tørt i klubben kan vi begynde at få et overblik over rekonstruktionen af gangen og især styrkrummet.

Tak for jeres tålmodighed..

Hold øje med trekanten.org for flere informationer.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.