Skip to main content

Kolja Dahlin vinder årets talentpris og stor aften for Trekanten

rejselegat

Hvert år fejre Københavns kommune alle danmarksmestre ved en stor fest på Københavns rådhus. Trekanten var som vanligt pænt repræsenteret ved denne fest idet klubben vandt dame holdfleuret samt herrer individuel fleuret og sabel. Team Copenhagen uddeler også deres talentpris ved denne fest. I år havde Trekanten indstillet Kolja Dahlin til prisen. Det var et særligt hårdt felt i år, hvor flere af de indstillede sportsfolk eksempelvis var meget tæt på at kvalificere sig til vinter OL i Sochi. Rygtet gik at pris-kommiteen først bestemte sig for hvem der skulle have prisen i går eftermiddag.
Det var derfor en meget glad, men også meget overrasket Kolja Dahlin der modtog årets talentpris. Prisen må anses som værende en stor anderkendelse af Koljas hårde arbejde og mange gode resultater. Med prisen følger også en check på 10.000 kr. Som Kolja sikkert ikke har nogen problemer med at bruge. Kæmpe tillykke fra hele Fægteklubben Trekanten til Kolja!!

Inden prisen blev givet til Kojla stod Trekanten for en fægteopvisning på scenen i den store sal på Rådhuset. Alexander Tsoronis og Kolja fremviste sporten på super flot vis, og Malte Trier Mørch blev stod for speak og blev senere interviewet af Leif Christian Mikkelsen fra Team Copenhagen. Her fik Malte mulighed for at komme med klubbens positive syn på, Team Copenhagens nye støttekoncept, Eliteidrætsakademiet. 
Overborgmester Frank Jensen talte også varmt og godt om fægtesporten og for lige at runde aften helt af i fægtningens tegn, så blev Alexander også interviewet af TV2 Lorry. Det var en aften hvor Trekanten i den grad blev belønnet for det store talent og elitearbejde, som klubben har kæmpet for i mange år. 

LINK - TV2 LORRY DANMARKSMESTERFESTEN


Malte_p_scenen
De tre Trekanten-drenge i aktion på Københavns Rådhus

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.