Skip to main content

Bronzemedalje til Klaus Albert ved satellit-World Cup på herrekårde

Klaus Albert Caning har i weekenden fægtet satellit-World Cup på herrekårde i Århus.

klaus_albert_jaf_2013

For Klaus Albert gælder stævnet kvalifikation til EM og VM for seniorer. Konkurrencen om at kvalificere sig på senior herrekårde er hård, idet Dansk fægte forbund har registreret i alt 10 fægtere på bruttolandsholdslisten. Inden weekendens satellitstævne i Århus var det kun Frederik Von der Osten og Patrick Jørgensen fra Hellerup fægte-klub (HFK), der havde opnået point på verdensranglisten og skæbnen ville, at Klaus Albert stødte på begge fægtere i Århus.

Klaus Albert var kommet i pulje med den individuelle danmarksmester Frederik Von der Osten. I Puljen fik Klaus Albert 3 sejre, blandt andet over Frederik (5-3), samt to knebne 5-4 nederlag. Klaus Albert havde således kvalificeret sig direkte til top 16 og skulle i sin første udslagningskamp om at komme i top 8 møde Alexander Brunne, nr. 2 fra de individuelle midttyske mesterskaber. Klaus Albert vandt udslagningskampen 15-11 uden problemer, efter at have tabt knebent til Alexander 5-4 i den indledende pulje.

I næste udslagningskamp, om at komme i semifinalen, var modstanderen Patrick Jørgensen fra HFK, nr.3 fra de individuelle danmarksmesterskaber og nr. 5 fra det stærkt besatte Trekanten Open for et par uger siden. Heller ikke denne udslagningskamp havde Klaus Albert problemer i. En hurtig føring på et par point blev stille og rolig udbygget til en 15-9 sejr og så var Klaus Albert i semifinalen.

I semifinalen mødte Klaus Albert den tyske fægter Toni Kneist, der inden dette satellitstævne havde 5 satellit top 8, placeringer på CVet. Klaus Albert var tidligere på sæsonen stødt på Toni Kneist i Ratzeborg, hvor Klaus Albert sendte den iltre Kneist ud af turneringen. Men i Århus blev semifinalen endestationen for Klaus Albert, der ikke fik sin gode offensiv til at virke. Klaus Albert tabte 9-15 i en kamp, der aldrig blev rigtig spændende, hvorefter han sluttede på en fin 3. plads. Klaus Albert kan således sætte sin første 2 World Cup point ind på kontoen, så han nu ligger blandt de 4 første fægtere i EM og VM kvalifikationen. Troels Robl fra HFK vandt den efterfølgende finale mod Toni Kneist sikkert.

Der er planlagt at Klaus Albert skal deltage i to yderligere World Cup efter nytår, hvor han vil få mulighed for at avanceret yderligere i kvalifikationsregnskabet inden den endelig kvalifikation afgøres ved DM i maj. Alt i alt en rigtig god weekend for Klaus Albert, der nu har fået en god og stabil start på sin første seniorsæson med 3 ud af 4 mulige top 8 placeringer, ved internationale stævner.

damekårde ved satellitstævnet deltog, Augusta Spanger-Ries, Marlene Spanger og Lydia Malmgren. Lydia tabte sin kamp om at komme i top 16 mod den forsvarende danske mester Nathalie Ahl fra HFK 10-15. Augusta vandt sin kamp om at komme i top 16, 15-1 over Sofie Olsen fra HFK. Marlene vandt ligeledes sin kamp om at komme i top 16, 15-13 mod Terne Wilhelmsen fra HFK. Herefter tabte såvel Marlene som Augusta de afgørende kampe om at komme i top 8 og i World Cup pointene. Marlene mødte den forsvarende finske mester Michaela Kock og tabte 6-15. Augusta tabte til den senere vinder fra Luxembourg Lis Fautsch 7-15.

Endvidere blev der i Århus afholdt en Senior damefleuretturnering, der talte med på den danske rangliste, med deltagelse af Martine Spanger-Ries, Lene Jensen og Lydia Malmgren. Stævnet endte i et rent Trekanten opgør mellem den forsvarende danske mester Martine og den tidligere danske mester Lene. Martine vandt finalen 15-6.

Så alt i alt blev det en rigtig fin weekend for Trekanten i Århus med både guld-, sølv- og bronze-medaljer og 2 World Cup point.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.