Senior VM starter

El Salvador
Gabriela Barrera blev den første Trekanten-fægter i kamp ved VM i Leipzig (Foto: Augusto Bizzi)

I går blev senior VM i Leipzig skudt i gang. Førstedagen startede med at hele tre kategorier skulle fægte sig frem til top 64. På herrer kårde havde Danmark fire fægtere med - Frederik Von Der Osten, Patrick Jørgensen, Troels Robl og Christian Linnemann. Det lykkes kun Patrick at komme videre til top 64, og han skal først fægte igen på lørdag.
På damefleuret havde Danmark ikke kvalificeret nogen fægtere i år. Men det havde El Salvador, og her skulle Gabriela Barrera fægte. Gabriela fægter til daglig i Trekanten, og derfor var klubben repræsenteret på senior damefleuret for første gang i mange år ved et verdensmesterskab.
Desværre var det en hård pulje og Gabriela kom ikke videre fra puljen. Det betød derfor også at Trekantens cheftræner Malte Trier Mørch - for første gang i sit liv var træner for en anden nation en Danmark. Det forklarer den blå T-shirt Malte har på billedet.
Dagen bød også på herre sabel, men her havde Danmark heller ikke nogen fægtere med i år.

I dag skal fleuretdrengene i ilden. Det er klokken 15:30 at det starter. Du kan følge alle resultaterne live ved at klikke på linket nedeunder. Hele fleuretholdet er Trekanten-fægtere, og de har i den seneste tid arbejdet hårdt på forberedelserne til dette års VM. I starten af juli var de alle på fægtelejr i London for at træne med det britiske landshold og flere andre.
Hvis drengene gør det godt i dag, så kommer de videre til top 64 og kvalificerer sig dermed til anden dagen for fleuret, som er på søndag.

LINK - LIVE RESULTATER VM LEIPZIG
LINK - OFFICIEL WEBSITE

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 110
2100 København Ø
Denmark
Telefon: 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.