Wapen Van Vlagtwedde d. 3.-4. november 2012
Hollandsk er et vidunderligt sprog, som til stadighed formår at udfordre ens udtale af konsonanterne!
Af samme grund refererer vi i Trekanten altid til Wapen Van Vlagtwedde blot som Ter Apel.
Den årlige bustur til fleuret-stævnet i Ter Apel i Nordøstholland er et klubbens helt store sociale og sportslige højdepunkter, og i år var der deltagelse af hele 22 fægtere i aldersgruppen 8 til 40 år;
Marie, Ruben, Naja, Hannah, Silas, Luca, Jonas, Sol, Petra, Christoffer, Rasmus, Jacob, Maxim, Benjamin, Simon (RUF), Sophus, Felix, Mathias, Glenn, Konrad, Josefina og Stavros, og næste lige så mange forældre eller morfædre samt det stærke træner- og dommerteam bestående af Malte, Tor og Kolja.
Udover klubbens gode ven Simon fra Rudersdal FK havde også vores 14 gæstende CEP fægtere valgt at lægge vejen hjem til Paris omkring Ter Apel.
De mange danske fægtere betød samtidig at Trekanten i år havde deltagere i samtlige konkurrencer fra miniorer til senior, damer såvel som herre.
Da stævnet altid tiltrækker de bedste hollandske fægtere, og i år endvidere havde deltagelse af de stærke franskmænd, blev det til et endnu godt stævne, hvor klubbens fægtere måtte yde deres bedste for at komme frem til finalerne.
Det blev til podie-pladser for:
Miniorer – damer |
Miniorer – herre |
2. Marie |
1. Ruben |
Puslige – damer |
Puslinge – herre |
2. Naja
3. Hannah |
|
Dreng/pige – damer |
Dreng/pige – herre |
3. Sol |
1. Sophus 3. Jacob
|
Kadet – damer |
Kadet – herre |
3. Sol |
3. Konrad |
Junior – damer |
Junior – herre |
3. Josefina |
|
Senior – damer |
Senior – herre |
1. Josefina |
|
Dermed var endnu vellykke fægte-weekend næsten over, og tilbage udestod kun den 9 timer lange bustur gennem det nattemørke nordtyske landskab, i selskab med Maltes DVD samling, Stavros’ og smørebrødsjomfruernes sandwich samt dansk kaffe brygget af vores betænksomme chauffør Ole.
Lige nu er der forfærdelig lang tid til november 2013.