Skip to main content

Trekantens succes fortsætter og fortsætter og fors...

mdling2012
De glade fægtedrenge og træner i Mödling. Fra venstre mod højre: Thomas Berg, Emil Løkkegaard, Kolja Dahlin, Ferenc Tóth, Tor Boesen, Mathias Danckwardt, Hans Chrsitian Mejlvang og Julius Sørensen (JAF)

Trekantens fantastisk efterår synes ikke at have nogen ende. Endnu en gang tikkede nyheden om et flot Trekanten-resultat ind på webredationen, og så måtte vi endnu en gang få lagt et glædeligt budskab op på siden her. Det er ikke noget vi nogen sinde bliver trætte af på trekanten.org.

Kolja Dahlin fægtede sig, for anden gang denne sæson, helt til tops. Det var ved det meget store og svære kadet circuit stævne i Mödling. For få uger siden vandt Kolja også en flot sølvmedalje i Florina, men Mödling var en særlig hård test for Kolja, idet flere af Europas bedste nationer havde tilmeldt sig talstærkt. Blandt andet slog Kolja Frankrigs bedste kadetfægter Chastenet, i kvartfinalen. Kolja blev først slået knebent i finalen af Europas, på papiret bedste fægter, Dosa fra Ungarn.

Koljas resultat må anses som værende klubbens bedste kadetresultat nogen sinde, og kommer efter en lang række ekseptionelle resultater som klubben har opnået dette efterår.

1. Martine Spanger-Ries vinder sølv ved kadet circuit stævnet i Manchester og bliver første kadet og pige fra Trekanten der nogen sinde vinder en medalje ved et sådan stævne.
2. Erik Pock viser endnu en gang super form og vinder VM i moderne femkamp i veteranklassen +70.
3. Reinhard Münster vinder klubbens første VM guldmedalje i fægtning siden 1954 i veteranklassen +70 i kårde.
4. Jørgen Kock vinder VM veteran bronze på fleuret i klassen +70
5. Kolja Dahlin vinder sin første sølvmedalje ved kadet circuit stævnet i Florina og bliver den anden i rækken til at vide en circuit medalje og den første dreng til at gøre det.
6. Trekanten stiller et stærkt hold ved stævnet i Florina og vinder endnu en sølvmedalje på hold. Holdet består af Kolja Dahlin, Thomas Berg, Hans Christian Mejlvang og Tor Boesen.
7. Alexander Tsoronis vinder en sølvmedalje ved junior world cup stævnet i Luxemburg, og vinder den første world cup medalje til klubben i flere år. På sin vej til toppen slår Alexander flere af verdens absolut bedste fægtere.
8. Kolja Dahlin ryger endnu en gang til tops og vinder en sølvmedalje ved kadet circuit stævnet i Mödling. Et resultat der føre ham op på en samlet 3. plads på europaranglisten

TILLYKKE TIL JER ALLE SAMMEN!
Det har som sagt været et fantastik efterår. Vi håber at klubbens mange fægtere vil lade sig inspirere af disse fægteres hårde arbejde, og at det vil føre til flere store resultater i fremtiden. Der venter flere vigtige stævner i den nærmeste fremtid. Og du vil selvfølgelig kunne følge alle klubbens resultater her på trekanten.org

LINK - RESULTAT CADET CIRCUIT MÖDLING 2012

 

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.