Skip to main content

Fantastisk B&U DM afholdt af og i klubben den 16-17. januar 2016

B&U DM den 16. og 17. januar 2016

Indmarch lørdag

I årets 3. weekend afholdt Trekanten årets danmarksmesterskaber for miniorer til og med dreng/pige – både individuelt og hold.

Der var god stemning i både håndboldhallen, der for en weekend var forvandlet til en fægtehal, i Café Trekanten, hvor forældre og ældre fægtere sørgede for mad og drikke til alle de besøgende, dommere og officials, og i vores "rigtige" fægtesal, hvor der både blev afholdt finaler, indmarch og præmieoverrækkelse.

Der skal lyde en rigtig stor tak til alle de frivillige, som hjalp med opsætning og nedtagning, med afvikling af stævnet, med indkøb til caféen, de talrige mad-donationer, alle café-hjælperne og til vores travle fægtere, der tog sig tid til at stille op som dommere. Selvfølgelig skal der også lyde en kæmpe tak til vores trænere: Malte, Marcus og Natalia!! Billeder er fra indmarchen og fællesbillede af klubbens fægtere om lørdagen.

Trekanten var talrigt repræsenteret til stævnet og det blev igen en indbringende medaljeweekend:

På miniorer fleuret vandt Elvis Munk Skjødt guld, Theo Schwartz bronze, mens Frode Waaben og Nicolai Carlier Carlsen fægtede sig til en flot henholdsvis 6. og 7. plads.

Puslinge fleuret piger fik FKT ligeledes en guld (Marie Winterberg-Poulsen) og en bronze (Sally Høvids Possing). Det skal lige bemærkes, at det for både Sally, Elvis, Frode og Nicolai var noget nær deres første ranglistestævne, og at Fleuret cuppen har bidraget til, at de tog springet ud dette års B&U DM – godt gået!!!

Puslinge fleuret herrer blev det til guld til Mikkel Gjaldbæk, sølv til Christopher Horn Nielsen og bronze til Julius Manz Thorbek. Phillip Elias Weyhreter endte på en flot 5. plads og Simon Qvistgaard på en lige så flot 8. plads.

Dreng/pige fleuret blev det ligeledes til guld til Marie Winterberg-Poulsen mens Sira Clemmensen måtte se sig slået efter en tæt udslagningskamp og sluttede som nr. 11. Hos drengene blev det en total Trekanten dominans. Ud over at 8 af de 15 fægtere var FKT-fægtere, vandt Silas Scheelke Poulsen guld, Ruben Wilmont Jeiner sølv, Mikkel Gjaldbæk og Christopher Horn Nielsen bronze, mens Steffen Gjaldbæk, Julius Manz Thorbek, Asger Plambæk Madsen og Anton Ackermann Kortzau sluttede på 5., 6., 8., og 10. pladsen.

Minorer kårde fægtede pigerne og drengene sammen men medajlerne blev fordelt individuelt, hvilket betød, at Kirstine Winterberg-Poulsen vandt sin første DM bronze og at Theo Schwartz rykkede op som nr. 5.

Puslinge kårde damer havde vi ingen fægtere, men det havde vi hos herrerne, hvor Magnus Rømer fægtede sig til en top 8 placering og sluttede på 8. pladsen.

På kårde pige have Trekanten hele to fægtere med i år. Rasmine Rømer og Kamma Ramsing Fledelius stillede op til deres første DM og kom på henholdsvis 9. og 10. pladsen. Godt gået piger! Hos drengene havde vi sørme også deltagere og det blev til medalje: Sikker Ragn Jensen vandt bronze. Silas Scheelke Poulsen endte på en flot 7. plads. Så vidt jeres udsendte ved, var det Sikkers første DM og  hvilken måde at debutere på!

På hold blev det ligeledes til medaljer: kårde miniorer stillede et mix-hold mellem FKT og FKT Viborg, som vandt guld. Hos puslinge fleuret piger gik Marie og Sally sammen med Sofie (Varde) og vandt guld. Ligeledes hos puslinge drenge vandt FKT 1 guld og FKT 2 sølv og et blandet hold med FKT og FKT Viborg kom på 4. pladsen. I pige kategorien gik Sira og Marie sammen med Sofie og Stine (Varde) og vandt guld.

Som noget nyt prøvede vi i år at festliggøre præmieoverrækkelse ved dels at samle alle præmieoverrækkelserne til sidst og ved at have en fælles indmarch med alle dagens fægtere. Derudover fik alle top 8 placerede et diplom. Vi har fået mange gode respons på dette tiltag, som også børnene så ud til at nyde.

Alt i alt en god fægteweekend fuldt med masser af god fægtning og god stemning.

Fællesbillede lørdag

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.