Skip to main content

B&U Danmarks mesterskaberne 2017

BU DM 2017 1

Rudersdal fægteklub var i weekenden vært for denne sæsons danmarks mesterskabet for B&U fægterne. Der blev fægtet på alle våben i kategorierne miniorer til og med dreng/pige. I år havde Trekanten for første gang i mange år deltagere på alle tre våben! Dejlig at se denne udvikling.

Lørdag havde vi fægtere i ilden på puslinge fleuret og kårde dreng/pige. Det blev til bronze for Sally Possing på pige puslinge fleuret og Marie Immischer, der var med for første gang, kom i top 16. På dreng puslinge fleuret var der næsten fuld plade på podiet: Elvis Munk Skjødt vandt guld efter at have slået holdkammerat Theo Schwartz i finalen på 3. pladsen kom Eike Behrmann, der deltog i sit første DM. På kårde pige vandt Ria Trudsø Sørensen sølv. Det var også første gang, at Ria deltog i B&U DM. Hos drenge kårdefægterne kom Simon Qvistgaard i top 8 og Theodor Vejlstrup i top 16. Også disse to deltog for første gang til DM på kårde.

Det blev en meget lang dag, for efter de individuelle kampe, var det tid til holdfægtning. Her gik fik Ria følgeskab af Sally og Marie I. på kårde pige og en sølvmedalje blev sikret. Hos drenge kårde sluttede Sasha Guilbert fra Københavns fægteklub sig til Simon, Theodor og Elvis og det blev også her  til sølv.

Stort tillyke og super flot gået af jer alle!

Der skal også lyde et stort tak for dommerindsatsen fra Naja Vaaben og til trænerne Natalia Krolak, Conrad Seibæk og Felix Caspersen.

Søndag skulle vores fægtere i sabel puslinge, fleuret miniorer og fleuret dreng/pige i kamp om erfaringen og medaljerne.

Hos pige puslinge sabel vandt Trekanten for første gang i mange mange år guld. Det blev Ida Sofie Samsig, der løb af sted med guldmedaljen. I miniorergruppen havde vi to fægtere Frode Vaaben og Zander Ernst. Sidstnævnte var endnu en fægter, der var med til sit første DM. Zander sluttede i top 16 og Frode måtte se sig slået i semifinalen af den senere danmarksmester og kunne gå hjem med en velfortjent bronzemedalje.  

I pige fleuret havde vi kun én fægter med i år, Marie Winterberg-Poulsen, som til gengæld løb af sted med sejren. I dreng fleuret var Trekanen godt repræsenteret. Her blev det til guld til Ruben Wilmont Jeiner, sølv til Jonas Karlsen og bronze til Christopher Horn Nielsen. Derudover kom Mikkel Gjaldbæk og Julius Thorbek i top 8.

Samme dags holdturnering havde vi kun ét hold i dreng fleuret gruppen, der endte med at blive danmarksmestre.

Der skal også lyde et stort tillykke til alle søndagsfægterne – flot indsats!

Vi skal også sige tak til vores søndagsdommere Sophus Landorph og  Jonas Winterberg-Poulsen, samt trænerne Conrad og Felix. Det var en fornøjelse af tilbringe en søndag i Birkerød med jer alle.

BU DM 2017 2

BU DM 2017 3BU DM 2017 4

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.