Skip to main content

Stor opbakning til træningssamlingen for piger og kvinder

Med 36 deltagere i alderen fra 12 år til voksne, 5 trænere og 7 frivillige hjælpere var der godt fyldt op på Trekantens fægtesal, da der i weekenden d. 26.-27. februar for første gang blev afholdt en fælles træningssamling for piger og kvinder i dansk fægtning.

pigetrningssamling_lille

Men var pladsen kneben, var intensiteten til gengæld stor. Der blev lagt ud med fælles opvarmning og benarbejde, hvorefter lektionerne og fægtningen begyndte. De fem trænere Ferenc Toth (Trekanten), Gertrud Barta (gæstetræner fra Ungarn), Nick Lapuste (Hellerup), Dan Bjergvang (Holbæk) og Stewart Watson (Trekanten) stod klar til at give alle lektioner, og mødet med de for mange nye trænere gav ny inspiration. Efter et overdådigt aftensmåltid var der alternativ holdturnering. Med hold sammensat på tværs af alder, våben og fægteerfaring blev der gået til den indtil kl. 22, hvor alle var godt møre.



Endnu mere møre mødtes vi igen næste dag kl. 9. Efter grundig opvarmning og masser af tiltrængt udstrækning var der parøvelser og derefter fægtning til 15 touchéer. Efter frokosten fik vi besøg af Breddekonsulent Martin Wiuff, som havde planlagt en workshop om, hvordan vi kunne gøre det endnu sjovere at være pige/kvinde i fægtesporten. Som afslutning på weekenden tog vi endnu en hurtig holdturnering, denne gang kårder og fleuretter for sig, men stadig på tværs af alder og fægteerfaring. Og med adrenalinen fra holdkampene i blodet og en stor tak til trænerne, sluttede træningssamlingen. Vi håber, at alle havde en god og lærerig weekend, og fik en masse nye, gode fægtebekendtskaber.

Tak til de frivilllige hjælpere for deres uvurderlige hjælp.
Og til Lilli, Giller og Thor: Tak for meget, meget lækker mad!

Træningssamlingen var arrangeret af Lene Jensen og Marlene Spanger, begge fra Trekanten

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.