Fægteklubben Trekanten tilbyder private fægtearrangementer ved polterabends, firmaevents, skoleudflugter, fødselsdage og lignende. Vi kan også skræddersy events tilpasset jeres behov, fx som del af et teambuilding arrangement eller som en fægteopvisning ved salgs- og kundeevents.
I får en sjov og udfordrende fællesoplevelse, der udfordrer koncentrationen og den strategiske sans. I fægtning er det nemlig ikke altid den hurtigste, der vinder. Rammerne er en af Nordeuropas største fægtesale, og arrangementet kan afholdes på hverdage inden kl. 16 eller i weekenden. Instruktørerne hører til blandt landets bedste nuværende og tidligere konkurrencefægtere. Vi holder til på Ryparkens Idrætsanlæg.
Arrangementet består af en introduktion til fægtning og en let opvarmning med det grundlæggende benarbejde og fægteteknik. Herefter fægtes en turnering. Vi stiller jakke, maske, handske og våben til rådighed. Deltagerne skal medbringe lange bukser, T-shirt og indendørs sko. Der er mulighed for omklædning og bad på idrætsanlægget.
Jeres arrangement kan evt. også afholdes uden for fægtesalen. Dette kræver, at I selv stiller et egnet lokale til rådighed. Så medbringer vi alt det nødvendige fægteudstyr og våben. Ved arrangementer uden for fægtesalen er der stor fleksibilitet i forhold til tidspunkt og dag.
På fægtesalen: 150 kr. pr. person, min. 1.500 kr.
Ude af salen: 300 kr. pr. person, min. 4.000 kr. Hertil lægges udgift til dækning af transportudgifter.
Kontakt en af vores instruktører, som alle har mindst 10 års fægteerfaring på nationalt og internationalt konkurrenceniveau.
Undgå venligst at kontakte mere end en instruktør af gangen. Så undgår vi dobbeltbookinger.
tlf 23 96 93 41
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf 22 98 61 48
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf 22 40 67 68
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf 28 78 55 03
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
tlf 51 50 77 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.