Skip to main content

6. bedste nation i verden - FÆGTEKLUBBEN TREKANTEN!

DAN_vs_UKR
Med cifrene 45 - 40 kæmpede det danske fleuretlandhold sig til en flot plads i top 8, og sluttede som nr. 6 ved dette års VM

Det danske fleuretlandshold sluttede i dag på en utrolig flot 6. plads ved VM på juniorholdfleuret. Da holdet er 100% fra Trekanten, så kan man, uden at lyve, kalde Fægteklubben Trekanten for VERDENS 6. BEDSTE NATION!!!

Resultatet kom i hus efter at Danmark vandt en god men tæt sejr over Ukraine. Det er anden gang på kort tid at Danmark vinder over Ukraine. Men denne gang med en anden holdsammesætning. Ved EM fægtede holdet med en meget stærk Mikkel Rahbek på holdet. Men på grund af sygdom, kunne Mikkel ikke være med i Porec. Derimod var holdet forstærket med Thomas Berg. Netop Thomas viste sig at være en af dagens stærkeste fægtere, og han var med til at få sat nogle af de mange point, som kunne tilskrives Mikkel ved EM.

Men alle kæmpede godt i dag. Mod Ukraine fægtede  alle utroligt stabilt. Ingen gik i panik da vi kom bagud i starten af kampen. Holdet kom godt igen og vandt til sidst med cifrene 45 – 40.

Italien var modstanderen efter Ukraine. Det er en mægtig modstander at møde ved et VM. Men det danske hold gjorde det ekstremt godt og fik sat hele 28 point. Hvilket eksempelvis kun er 4 point mindre end hvad Rusland fik sat, og 10 point mere end ved EM.
Men holdet fægtede med stor frihed, opfindsomhed og rå power.

Danmark sluttede dagen på en utrolig flot 6. plads i verden, og fortsatte dermed de fantastiske resultater som kårdefægterne fik kæmpet hjem i går, hvor de også kom i top 8.
Så det har været et fantastisk VM for Danmark, og der er god grund til at være meget positiv for fremtiden, da man skal huske at det faktisk var et meget ungt hold der kom i top 8. Holdet bestod af to kadetter og en anden års junior. Kun Alexander bliver senior til næste sæson.
Stort tillykke til Alexander Tsoronis, Philip Femø, Kolja Dahlin og Thomas Berg!!!

LINK - RESULTATER HERRERFLEURETHOLD

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.