Stort juniorresultat ved EM i Jerusalem

Jerusalem logo

Fægteklubben Trekantens to fleuretfægtere Kolja Dahlin og Thomas Berg kæmpede sig i dag til nogle rigtig flotte resultater ved junior EM i Jeruslam. De var begge to meget stærke i puljen hvor de vandt 5 ud af 6 kampe. Det betød at Thomas og Kolja fik nogle fine rankninger som nummer 12 og 15.


I første eliminationskamp skulle Kolja møde David Vegh fra Slovakiet som var ranket som nummer 50. Den vandt han sikkert 15 - 9. Kolja skulle i top 32 fægte imod Mario Langer fra Østrig og denne kamp vandt Kolja også med cifrene 15 - 9.
Kolja mødte derefter den meget stærke tyske fægter Georg Doerr og her sluttede den vindende stime for Kolja. Det blev til en kamp som Kolja tabte 15 - 6.

Thomas Berg mødt i sin første eliminationskamp Mikkel Rahbek fra Hellerup Fægteklub. Det var selvføgelig rigtig ærgeligt at to danskere skulle møde hinanden så tideligt i stævnet. Men det blev en flot og til tider meget tæt kamp som sluttede 15 - 11 til Thomas. Den næste kamp var mod den meget rutinerede italienske fægter Damiano Rosatelli som Thomas lige havde tabt til ved sidste world cup stævne i Aix-en-Provence. Heldigvis var Thomas klar på hævn og det fik han med en flot 15 - 10 sejr. Derefter skulle Thomas møde Andras Nemeth fra Ungarn. Denne kamp var ret tæt til og med 9 - 8. Derefter begyndte Nemeth at få styr på Thomas og vandt med cifrene 15 - 9.

Thomas slutter som nummer 11 og Kolja slutter som nummer 14. 
Det er første gang i mange år at Danmark har to fægtere i top 16 i samme kategori ved et stor mesterskab. Det må regnes som en af klubbens bedste resultater nogen sinde. Stort tillykke til Thomas og Kolja.

Philip Femø fægtede også i dag. Han havde desværre en rigtig dårlig dag og havde svært ved at finde sin fægtning frem. Philip sluttede på en 65. plads.

Drengene skal fægte igen på mandag hvor de skal fægte hold. De skal nok få en rigtig fin rankning med de to top 16 placeringer.

I morgen fægter Josefina Lawton individuel damefleuret, som er rykket til Tel Aviv i anledening af Sabatten.

LINK - RESULTATER HERRER FLEURET
LINK - LIVE OPDATERINTER DAMEFLEURET

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 110
2100 København Ø
Denmark
Telefon: 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.